Aktivitet 4: Projektperiode

Dirk, Mia og Dominik

_______________________________________________________________________________________________

Som emne har vi valgt ”begrebslæring hos tosprogede vuggestuebørn med anden etnisk baggrund”.

Hvordan kan vi fremme sproglæringen hos børn med anden etnisk baggrund med særligt fokus på begrebslæring?

Vi har valgt emnet, fordi en af os har haft 2 børn med anden etnisk baggrund i praktikken. Børnene fandt hurtigt ind i gruppen og det danske sprog, idet der blev skabt et ekstra læringsrum for dem i form af et konstrueret forløb omkring borddækning. I forbindelse med det skabte læringsrum, blev der sat et andet forløb igang sideløbende, der havde ”babytegn” som indhold.

Fordi disse to forløb supplerede hinanden rigtig godt og hurtigt gav gode resultater, og begge har et konkret fokus på begrebslæring, har vi valgt at skrive om dette.

Aktivitet 3: "Pædagogens opgaver i kulturmødet/løsningsmodeller"

1. Hvordan kan pædagogen forholde sig professionelt i kulturmødet med f.eks. forældre af anden etnisk baggrund? (eller andre kulturmøder)?

Man skal være åben i kropssproget. Her er det vigtigt, at man har et inviterende sprog, ikke afvisende (fx arme krydset over brystet). Der skal gives plads til modparten for at formulere sig, det nytter ikke at afslutte sætninger og ord for ham/hende, det giver pres. Derudover gælder der de samme (generelle) regler for kommunikation [1]:

-   Alle børn, unge og forældre har krav pa at blive mødt med positive forventninger

-       Vi er alle præget af vores baggrund og opvækstvilkår – men vi er ikke bare reproduktioner af vores ophav – vi har valgt til og fra undervejs

-       Stereotypier om „den anden“ er naturlige, men en professionel tilgang til andre mennesker kræver, at man så vidt muligt bevarer et åbent sind

-       Pædagogisk arbejde kræver empati og kommunikation: lyt og lær!

Aktivitet 2: "Fokuspunkter i kulturmødet"

Diskuter i gruppen, forholdet i at vi er tilbøjelige til at kategorisere børn, unge, voksne og brugere:

Følgende er et kort resume af vores gruppesnak:

At forholde os til vores medmennesker ved hjælp af kategorisering er et forsøg på at skabe overskuelighed. Ved at inddele vores medmennesker i idealtyper bliver verdenen lettere at overskue – dette medfører dog en risiko for, at vi danner os nogle stereotype billeder af hvordan ”de andre” er. Ved en kategorisering indskrænkes åbenheden for den kompleksitet der ligger i kulturelle udviklingsprocesser, nemlig, at vi danner os selv og vores i identitet og dermed kultur, i et samspil med vores omverden. Kulturdannelse er altså en samspilsproces der forsimples ved en rigid kategorisering af ”dem og os-stereotypier”. Dette med en konsekvens for de mennesker der i et på forhånd givet magt-hierarki er ”de andre”, ”Tilflytterne”, ”indvandrerne”. En manglende åbenhed og vilje til at se, hvad disse andre kan bidrage med til et kulturelt fællesskab er hæmmende og forhindrende for disse menneskers kulturelle udvikling og dermed hæmmende for en succesfuld integration – hvad enten det er i samfundet generelt eller for det enkelte barn med anden etnisk baggrund i en børnehave. Vejen til kulturel udvikling og vellykket integration må derved være givet ved, erkendelsen af det nødvendige i åben faglighed og viden.

Aktivitet 1: "Kulturmødet: Egne oplevelser omkring kulturmøder i pædagogisk arbejde“

by SofaSurfers (Dirk, Christina, Mia og Dominik)

_________________________________________________________

@Helen:

Vi har valgt at dele aktivitet 1 op i en gruppe- og en individuel-del, fordi vi synes, at kun de første 2 spørgsmål reelt retter sig mod gruppebesvarelse. Resten sætter vi alle ind i bloggen som individuel del, for at det ikke skal blive for uoverskuelig på de enkelte blogge.

SofaSurfers

_________________________________________________________

1. Læs teksten ”Kulturmødet i pædagogisk arbejde” og diskuter i gruppen, hvorfor vi skal beskæftige os med et emne som kulturmødet? Hvad er efter din opfattelse begrundel- sen for, at vi skal beskæftige os med emnet?

For at kunne (sam)arbejde med andre kulturer er det nødvendigt at vi kender til dem. Her er det ikke nok at kende det traditionelle kulturbegreb, der sammenfatter hele befolkningsgrupper i en kultur, men også at kende til det moderne kulturbegreb, der betegner den individuelle kulturidentitet.

Animation / Stop motion

Oprindelig har jeg lavet opgave 2 (Fortælling med tekst og billede), men var ikke tilfreds med udbyttet. Syntes også at det var lidt kedeligt...
Men alligevel kommer her resultatet (kun billederne):

 

Find steder på nettet

Jeg har valgt opgave 4 „find steder på nettet“.

Opgaven viste sig ikke at være så nem, som man skulle tro, at den er...

Nu jeg ikke er den store ven af at sidde foran skærmen med børnene, har jeg valgt at finde steder (websider og blogs), hvor man kan finde inspiration til at arbejde (klippe/klistre/opdage/mm) med børnene. De fleste sider er dog desvære linket til webshops, hvor man kan købe kreative ideer/bøger/billeder.

Men efter et par timers søgen fandt jeg så frem til 3 sider/blogs, som jeg mener har god potentiale til at give inspiration til kreativt arbejde med børn.

PaintNet-Øvelser

Jeg har i sidste ende brugt programmet „Pixelmator“ på Mac, for at lave PaintNet-opgaverne. Det gik i første omgang rigtig skidt, fordi jeg ikke kunne finde et fungerende program, pga min computer er lidt ældre og gik i knæ flere gange...

I sidste ende er jeg dog tilfreds med mine resultater. Jeg har brugt mine egne billeder.

Til collagen har jeg brugt 5 billeder, hvoraf 1 fungerer som baggrund for de andre.

Aktivitet 1, tekst 3

Børn og kultur- mellem gamle begreber og nye forestillinger

Af Beth Juncker, et resume af teksten

Teksten handler, kort sagt, om en forandring af synet på børn og deres kultur. Både børnenes kultur og børnekultur, samt forklaringen af forskellen mellem disse 2 begreber. Hvor man før i tiden ikke har set børnene som selvstændige individer, men blot som tomme beholdere, der skal fyldes, er man i nyere tid gået over at anerkende at børnene har en egen social samværskultur, men ikke er i stand til at skabe egen kultur, dvs de voksne skal vise dem, hvad kultur betyder i samfundet -> børnekultur. Selve ordet børnekultur er opstået i 1971¹, hvor det gik ud på at skabe noget kulturelt for børn i deres øjenhøjde, specielt lavet kun til dem. Udgangspunkt er, at børnene ikke kan være selvstændig, trivende kraft til egen læring, udover det de lærer medens de fx leger².

Aktivitet 2 - Børnevitser

På toiletet fortalte min søn, at når man laver stort, så sidder der bittesmå mennesker i enden og skærer pøllerne i småstykker (derfor plasker de i vandet). Men knivene er så bittebittesmå, at de ikke sårer en, ellers ville det jo gøre ondt... Jeg spurgte, hvad der så sker, når man har diaré? Det var en farlig ting for de små mennesker, der var fare for at blive „skyllet“ med ud i toilettet og det er der jo ingen der vil...

Aktivitet 1, tekst 2

At skabe antropologisk viden om børn

Af Eva Gulløv og Susanne Højlund, et resume af teksten

I teksten bliver der lagt stor vægt på feltarbejde og hvordan det defineres, hhv bliver udført rigtigt og hvorfor. Udgangspunkt er, at antropologisk viden skabes på baggrund af tilstedeværelse i selve forskningsfeltet. Det hele går ud på at finde nye betydningsfulde sammenhæng i børns liv. Det vigtigste er, at man ikke holder observeringen på et distanceret niveau, men står i nær kontakt til aktøren/aktørerne man vil udforske for at finde de relvante sammenhæng i deres liv. Det nytter ikke, at man bare stiller studierelaterede spørgsmål om det man vil vide, på den måde gengiver man kun aktørens perspektiv. Men det det går ud på er at gengive hans/hendes viden og handlinger og analysere/fortolke disse ¹. Er studiefeltet noget kendt, er det til gengæld muligt at observere med distance, fordi man allerede er inde i materien. Dog skal man være påpasselig med det værdisæt man har med hjemmefra, hvormed man nemt tolker sammenhæng i forvejen udfra sig selv og egne holdninger, istedet for objektivt at observere disse hos aktørerne ². Så det er meget vigtigt at have/vælge det rigtige udgangspunkt for sit studie.

Aktivitet 1, tekst 1

Børns mundtlige legekultur

Af Povl Bjerregaard, et resume af teksten

Hovedfokus i kapitlet er de  6-12 åriges mundtlige legekultur.

Begrebet „legekultur“ defineres i teksten  „som „børns æstetisk symbolske udtryksformer“ og er samlebetegnelse for lege og andre æstetiske organiserede udtryksformer.“ („Børns mundtlige legekultur“ af Povl Bjerregaard i „Dansk, kommunikation og kultur“ af Mogens Sørensen, s. 269)

Povl Bjerregaard går ind på familiens betydning i sproglig kulturarv. Speciel skriver han, i dette sammenhæng, om humor og at kunne forstå og videregive selve. Her nævner han 2 generelle måder at overlevere den mundtlige kultur ¹⁾:

Så er min første blog oprettet og det første indlæg lavet... Det er jo et hul man falder ned i, hvis man går op i detaljer med bloggen :)