Aktivitet 1, tekst 1

Børns mundtlige legekultur

Af Povl Bjerregaard, et resume af teksten

Hovedfokus i kapitlet er de  6-12 åriges mundtlige legekultur.

Begrebet „legekultur“ defineres i teksten  „som „børns æstetisk symbolske udtryksformer“ og er samlebetegnelse for lege og andre æstetiske organiserede udtryksformer.“ („Børns mundtlige legekultur“ af Povl Bjerregaard i „Dansk, kommunikation og kultur“ af Mogens Sørensen, s. 269)

Povl Bjerregaard går ind på familiens betydning i sproglig kulturarv. Speciel skriver han, i dette sammenhæng, om humor og at kunne forstå og videregive selve. Her nævner han 2 generelle måder at overlevere den mundtlige kultur ¹⁾:

Vertikal overlevering:            ikke i øjenhøjde, fra lærer til lærende

Horisontal overlevering:        på øjenhøjde i lige fod med den man er sammen med (lærende til lærende)

Medierne spiller (i alle nutidens former) også ind i selve overleveringen, sammen med børns mundtlige legekultur.

Men også det de voksne kan huske rim, remser, sange, mm fra deres egen barndom og giver dem nu videre til deres børn ²⁾ eller bruger dem til at supplere deres børns leg med. Igennem interesse og meningsfuld aktivitet med materiale/emner skaber man på den måde inspiration for børnene til selv at lege videre med sproget, ikke kun som forældre, men også som pædagog i institutionen.

Med hjælp af denne "sparring" med familie/institution/kamerater udfolder børnene sprogets ekspressive og æstetiske potentiale => Sproget bliver/er genstand for legen. En del af denne leg er fortællinger gennem hvilke børn definerer sig selv. Både fantasifortællinger, fortællinger der baserer på erfaring, samt samspil mellem leg og fortælling.

Povl Bjerregaard skriver om mange forskellige arter af børns mundtlige legekultur. De har alle en ting til fælles: lege for at lege. Det gælder såvel for mundtlig leg, som for al mulig anden leg (set med børns øjne). De forskellige arter af legekultur kalder han for genrer ³⁾. For pædagogen er det vigtigt at kende til børnenes mundtlige legekultur, for at forstå børnenes liv og væremåde. ⁴⁾

I børnenes leg er det ikke altid forståelsen af selve emnet der er vigtigst, det er mere det at være med. Selve pointen bliver ikke altid fattet, men der bygges videre på forståelsen gennem gentagelser og barnets alsidige udvikling.

Eksempler for forskellige genrer:

Gådegætning:             Den trafikerer hjernen, der er mange småting og nuancer, der skal iagttages og tages højde for

Alle-børn genren:       Alle børn spiste hestekød - undtagen conny - det var hendes ponny.

Genren bliver gerne brugt til at digte videre og  på den måde at udfordre og udvide legen.

Parodi:                        Denne genre kræver social baggrundsviden. Ikke kun i en lille social kreds (fx familien, hvor man gennem humor og parodi lærer en form for social samvær) men også i samfundskredse (fx

institutionen eller vennegruppen). Speciel medierne er et stort

område i denne baggrundsviden.

Kulturen er hele tiden i forandring. Dermed forandres også genrerne for stadig at være i stand til at udtrykke det nye. På den måde bliver pædagogen også en slags generationsovergribende kulturformidler ⁵⁾.

Den mundtlige legekultur bliver også brugt, i teksten er det speciel et eksempel af piger, til at reflektere over deres egen hverdag (fx igennem fortællinger ⁶⁾), hvor de selv sætter sig i symbolsk fokus af handlingen.

Allerede fra småbørnsalderen lærer børnene det sociale samvær (sociale kompetencer). Forældrene formidler intuitiv sprog og kultur igennem rim, remser og rytme (ikke altid i talt sprog, men også igennem „baby-pludren“) ⁷⁾. På den måde skabes der gennem pludren og skiftevis gentagelse af ord, lyde, mm allerede den første form for mundtlig legekultur hos børn i småbørnsalderen. I dette sammenhæng kan også formelkarakteren af rim og remser nævnes, der giver mulighed at tilpasse dem specielle situationer (såvel privat, som også professionel) ⁸⁾.

1)               „Forskning i mundtlig kultur skelner traditionelt mellem vertikal overlevering (voksen til barn) og horisontal overlevering (fra barn til barn)“ („Børns mundtlige legekultur“ af Povl Bjerregaard i „Dansk, kommunikation og kultur“ af Mogens Sørensen, s. 270)

2)               „Samtidig er der nogle voksne, der husker materiale fra deres egen barndom, som de overleverer mundtlig til næste generation.“ („Børns mundtlige legekultur“ af Povl Bjerregaard i „Dansk, kommunikation og kultur“ af Mogens Sørensen, s. 283)

3)               Er det fordi det kan ses som „mundtlig litteratur“?

4)               „Forskelligeformer for leg med sprog og fortælling viser sig i de genrer og udtryksformer, der tilhører børns mundtlige legekultur. Kendskab til disse er vigtig for pædagoger, der vil begribe børns liv og fællesskaber – både indenfor og udenfor institutionen.“ („Børns mundtlige legekultur“ af Povl Bjerregaard i „Dansk, kommunikation og kultur“ af Mogens Sørensen, s. 273)

5)                „Den pædagogiske institution er også en kulturinstitution.“ („Børns mundtlige legekultur“ af Povl Bjerregaard i „Dansk, kommunikation og kultur“ af Mogens Sørensen, s. 284)

6)                „Pigernes samvær omkring fortællingerne ses som et kulturelt udtryk – de fortæller også om sig selv i symbolsk form, fx når fortællingerne konfronterer pigerne med de aspekter af livet, som forældrene forsøger at beskytte dem mod i deres hverdagsliv. I fortællingens særlige rum kan hverdagslivet udtrykkes i symbolsk fiktiv form.“ („Børns mundtlige legekultur“ af Povl Bjerregaard i „Dansk, kommunikation og kultur“ af Mogens Sørensen, s. 277)

7)               „Kommunikation med småbørn har netop rytmisk præg, brug af gentagelse og tur-tagning i form af vekselvis svar og gensvar mellem voksen og barn, hvilket peger frem mod både kommunikative kompetencer i bred forstand og former i den mundtlige legekultur.“ („Børns mundtlige legekultur“ af Povl Bjerregaard i „Dansk, kommunikation og kultur“ af Mogens Sørensen, s. 283)

8)               „Fordi rim og remser har formelkarakter, kan de let fornyes og tilpasses til konkrete situationer og formål“(„Børns mundtlige legekultur“ af Povl Bjerregaard i „Dansk, kommunikation og kultur“ af Mogens Sørensen, s. 284)

Fokuspunkter

1.         „Samtidig er der nogle voksne, der husker materiale fra deres egen barndom, som de overleverer mundtlig til næste generation.“

(„Børns mundtlige legekultur“ af Povl Bjerregaard i „Dansk, kommunikation og kultur“ af Mogens Sørensen,
                s. 283)

Jeg kender fx de fleste af de sange, rim og remser mine børn lærer i børnehaven (de er altid total forbavset over at jeg kender dem selvom jeg aldrig er med i institutionen. Men de synes godt om det og nyder at gentage dem derhjemme sammen med mig og deres mor.)

2.         „Fordi rim og remser har formelkarakter, kan de let fornyes og tilpasses til konkrete situationer og formål“

(„Børns mundtlige legekultur“ af Povl Bjerregaard i „Dansk, kommunikation og kultur“ af Mogens Sørensen, s. 284)

Speciel vil jeg pege på fx „mester Jakob“, der bruges i mange sammenhæng (og sær ved denne er, at den er international). Denne måde at bruge rim og remser på kan fx gøre det nemmere for børnene at få rutine i deres hverdag og huske bestemte sammenhæng.