17 september 2012

Aktivitet 1, tekst 3


Børn og kultur- mellem gamle begreber og nye forestillinger
Af Beth Juncker, et resume af teksten

Teksten handler, kort sagt, om en forandring af synet på børn og deres kultur. Både børnenes kultur og børnekultur, samt forklaringen af forskellen mellem disse 2 begreber. Hvor man før i tiden ikke har set børnene som selvstændige individer, men blot som tomme beholdere, der skal fyldes, er man i nyere tid gået over at anerkende at børnene har en egen social samværskultur, men ikke er i stand til at skabe egen kultur, dvs de voksne skal vise dem, hvad kultur betyder i samfundet -> børnekultur. Selve ordet børnekultur er opstået i 19711, hvor det gik ud på at skabe noget kulturelt for børn i deres øjenhøjde, specielt lavet kun til dem. Udgangspunkt er, at børnene ikke kan være selvstændig, trivende kraft til egen læring, udover det de lærer medens de fx leger2.
Endvidere handler teksten om de nye medier og deres indflydelse på børnenes sociale samvær. Hvor det i 50’erne var meget social leg og samvær udendørs, går det sociale mere og mere i retning af mediebaseret samvær indenfor3. Så medierne er ved at blive en udgangspunkt for at social samvær overhovedet bliver til4.
Så det hele går i princip ud på, at børnene ikke selv har en selvskabt kultur, men får den skabt af de voksne. De Unge derimod har allerede deres egen kultur, som de er i stand til selv at skabe5.

1)             „Ifølge „Nye Ord“ 1955-1998 kom ordet børnekultur ind i det danske sprog i 1971. Ikke som noget vi havde, men som noget vi manglede: „Vi trænger til en børnekultur, vi trænger til programmer i radio og tv, der er lavet til børn“, citeres dagbladet information for at have skrevet i 1972. Folkeskolen citeres for fire år senere, 1976, at have stillet det centrale spørgsmål: „Hvad er egentlig børnekultur?“ Og i samme åndedrag at have givet et svar: „Det drejer sig ikek bare om at give børnene et tilbud om kunst, teater, film, musikbøger – men det drejer sig også om nye former for samvær (...) om påvirkninger, så man bliver mere bevidst om det samfund, man lever i (...) om at grundlæggeet fællesmenneskeligt adfærdsmønster.“ („Børn og kultur – mellem gamle begreber og nye forestillinger“ af Beth Juncker i „Dansk, kommunikation og kultur“ af Mogens Sørensen, s. 249)
2)             „De sætter aldrig selv gang i aktiviteter, de ikke bryder sig om!“ („Børn og kultur – mellem gamle begreber og nye forestillinger“ af Beth Juncker i „Dansk, kommunikation og kultur“ af Mogens Sørensen, s. 257)
3)             Se „Børn og kultur – mellem gamle begreber og nye forestillinger“ af Beth Juncker i „Dansk, kommunikation og kultur“ af Mogens Sørensen, s. 246
4)             Se „Børn og kultur – mellem gamle begreber og nye forestillinger“ af Beth Juncker i „Dansk, kommunikation og kultur“ af Mogens Sørensen, s. 245
5)               „Det er et centralt spørgsmål i 1970’ernes og 1980’ernes kulturstudier – Birminghamskolens studier i ungdomskulturer og subkulturer fx – var det en konstituerende faktor i skellet mellem børnekultur og ungdomskultur, at børnekultur var en professionel formidlet kultur og ungdomskultur en selvstændig organiserende kultur. Frit oversat: Børn skulle have kunstnerisk eller pædagogisk hjælp til selvhjælp, unge kunne selv.“ („Børn og kultur – mellem gamle begreber og nye forestillinger“ af Beth Juncker i „Dansk, kommunikation og kultur“ af Mogens Sørensen, s. 244)


Fokuspunkter

1)      „Kort og populært handler historien om, hvordan ‚barnet’ filosofisk udskilles fra de ‚voksne’ som et væsen med en egenart og med særlige omsorgs-, udviklings- og oplysnings-behov.“ („Børn og kultur – mellem gamle begreber og nye forestillinger“ af Beth Juncker i „Dansk, kommunikation og kultur“ af Mogens Sørensen, s. 252)

2)      „Hvis børn er aktivt handlende, og skabende, hvis de har direkte tilgang til æstetisk symbolske udtryksformer, så er de set med det pædagogiske børnekulturbegreb ikke længere børn.“ („Børn og kultur – mellem gamle begreber og nye forestillinger“ af Beth Juncker i „Dansk, kommunikation og kultur“ af Mogens Sørensen, s. 254)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar