Aktivitet 1, tekst 2

At skabe antropologisk viden om børn

Af Eva Gulløv og Susanne Højlund, et resume af teksten

I teksten bliver der lagt stor vægt på feltarbejde og hvordan det defineres, hhv bliver udført rigtigt og hvorfor. Udgangspunkt er, at antropologisk viden skabes på baggrund af tilstedeværelse i selve forskningsfeltet. Det hele går ud på at finde nye betydningsfulde sammenhæng i børns liv. Det vigtigste er, at man ikke holder observeringen på et distanceret niveau, men står i nær kontakt til aktøren/aktørerne man vil udforske for at finde de relvante sammenhæng i deres liv. Det nytter ikke, at man bare stiller studierelaterede spørgsmål om det man vil vide, på den måde gengiver man kun aktørens perspektiv. Men det det går ud på er at gengive hans/hendes viden og handlinger og analysere/fortolke disse ¹. Er studiefeltet noget kendt, er det til gengæld muligt at observere med distance, fordi man allerede er inde i materien. Dog skal man være påpasselig med det værdisæt man har med hjemmefra, hvormed man nemt tolker sammenhæng i forvejen udfra sig selv og egne holdninger, istedet for objektivt at observere disse hos aktørerne ². Så det er meget vigtigt at have/vælge det rigtige udgangspunkt for sit studie.

Uanset ovenstående er det nødvendigt også at have en vis distance i vekselvirkning med deltagelsen, for at kunne observere og reflektere over sine iagttagelser. Grundlaget for denne distance er løbende teoretiske overvejelser, hvordan man konstruerer sine data ³. Igennem disse data konstruerer man det felt man observerer ⁴. Det er vigtigt for at få en objektiv tilgang for sit studie. „Analysen må identificere genereller mønstre og rationaler, som det enkelte barns handlinger er udtryk for, men som beskriver sammenhænge, barnet næppe selv har erkendt. Aktørens genkendelse af sit eget liv i den analytiske fremstilling er således ikke den målestok, som analysen skal vurderes ud fra.“⁵.

1)     „Den antropologiske forskning retter sig således mod børns viden og handlinger ikke mod repræsentation af deres perspektiver, for vi kommer aldrig så tæt på, at vi kan sige, vi deler deres erfaringer eller ved, hvad de tænker“ („At skabe antropologisk viden om børn“ af Eva Gulløv og Susanne Højlund, s. 31)

2)     Se fx også powerpointsene fra Ove Steiner fra hans forelæsning i praktik 1. Der var det tema at lade sit personige værdisæt blive hjemme.

3)     „Grundlaget for distnce til den felt, man involverer sig i, er de løbendeteoretiske overvejelser over, hvordan man konstruerer sine data.“ („At skabe antropologisk viden om børn“ af Eva Gulløv og Susanne Højlund, s. 27)„Som sociologen

4)     Harriet Strandell udtrykker det: ‚Det 'fält' vi rapporterar om är något vi konstruerar medan vi skrivar. De data som genereras är påverkede av vad som är möjligt att nedteckna.’“ („At skabe antropologisk viden om børn“ af Eva Gulløv og Susanne Højlund, s. 24)

5)     „At skabe antropologisk viden om børn“ af Eva Gulløv og Susanne Højlund, s. 30

­­Fokuspunkter

1)     „Det 'fält' vi rapporterar om är något vi konstruerar medan vi skrivar. De data som genereras är påverkede av vad som är möjligt att nedteckna.“ („At skabe antropologisk

viden om børn“ af Eva Gulløv og Susanne Højlund, s. 24)

2)     Her fandt jeg en sætning, hvis udsagn i princip er den samme, som Povl Bjerregaard bruger i sin tekst. Hos ham hedder det i „Børns mundtlige legekultur“ side 273 "Forskellige former for leg og fortælling viser sig i de genrer og udtryksformer, der tilhører børns mundtlige legekultur. Kendskab til disse er vigtig for pædagoger, der vil begribe børns liv og fællesskaber - både indenfor og udenfor institutionen." Mens der på side 35 i „At skabe antropologisk viden om børn“ af Eva Gulløv og Susanne Højlund står „Den viden, som børn giver udtryk for gennem udsagn og handlinger, er væsentlig i denne sammenhæng som kilde til forståelse af deres liv og barndommens betingelser“