28 november 2012

Aktivitet 4: Projektperiode


Dirk, Mia og Dominik
_______________________________________________________________________________________________

Som emne har vi valgt ”begrebslæring hos tosprogede vuggestuebørn med anden etnisk baggrund”.
Hvordan kan vi fremme sproglæringen hos børn med anden etnisk baggrund med særligt fokus på begrebslæring?
Vi har valgt emnet, fordi en af os har haft 2 børn med anden etnisk baggrund i praktikken. Børnene fandt hurtigt ind i gruppen og det danske sprog, idet der blev skabt et ekstra læringsrum for dem i form af et konstrueret forløb omkring borddækning. I forbindelse med det skabte læringsrum, blev der sat et andet forløb igang sideløbende, der havde ”babytegn” som indhold.
Fordi disse to forløb supplerede hinanden rigtig godt og hurtigt gav gode resultater, og begge har et konkret fokus på begrebslæring, har vi valgt at skrive om dette.

Vores målgruppe er vuggestuebørn i alderen halvandet til tre år.
Emnet er afgrænset ved, at vi udelukkende vil kigge på selve forløbet med det skabte læringsrum, i form af borddækningen, og kun sideløbende vil vi sige noget til parallelforløbet med babytegn. Som teoretisk tilgang har vi valgt bogen ”De mindste – godt begyndt i daginstitution og skole” (af Erik Sigsgaard, Rie Haslund og Rikke S. Madsen, 2009). Her var det især et bestemt udsagn, som er essensen i vores emne:
„begrebet er ikke noget teoretisk udenfor handlelivet, noget man har fundet på at kalde en bestemt slags ting eller fænomener. Nej, begrebet er essensen af alle de levede handlinger, erindringsspor i kroppen. Ordet begreb kommer fra at „begribe“, og begribe kommer igen af at „gribe“. Kun den, der griber, kan begribe. Kun den, der begriber, kan udvikle begreber“ (s. 50 i „De mindste – godt begyndt i daginstitution og dagpleje“)
I forløbet skal der igennem en hverdags rutine-handling fremmes læring af det danske sprog og derigennem  relationsdannelse til gruppen og forståelse af den fremmede kultur.
Ved hjælp af den didaktiske SMTTE-model planlægges der et forløb, der skaffer et læringsrum for barnet, der føjer sig ind i institutionens hverdag, så den bliver til en rutinehandling og dermed giver barnet tryghed i handlingsforløbet. Under forløbet vil der blive kigget efter tegn, som indikerer, at vores mål er nået. Hvis man i forvejen arbejder med babytegn, som ifølge et amerikansk studie fremmer sproglæringen hos de små (se ”Babytegn – tal med dit barn før det kan tale” af Linda P. Aeredolo og Susan W. Goodwyn (1996), oversat af Peter R. Hansen), kan man hurtigt se, om børnene anvender det lærte i de rigtige sproglige sammenhæng.
I vores relaterede forløb (pædagogisk borddækning), kom de første tegn allerede i løbet af den første uge. En af pigerne kaldte, helt alene, de andre børn ind til spisning, idet hun brugte det lærte (i forbindelse med tegnene).
I forløbet blev den normale spiserutine med sange inddraget, således at det hele gav en sammenhængende helhed om selve spisesituationerne.
Under forløbet kunne man se, at pigerne begyndte at bruge de andre børns navne, mens de dækkede bordet.
Dette lader os konkludere, at det er muligt at forbedre/lære det danske sprog igennem en hverdags-spisestruktur, hvor der sættes ord på alting og der inddrages diverse rutinesange til morgenmad, frokost og eftermiddagsfrugt. Også viser det, at socialisering og dannelse af sociale relationer til, og med, gruppen bliver øget, da der (fx igennem madkasserne) bliver opbygget relationer til de andre børns navne og person.

Aktivitet: Borddækningsprojekt med baggrund sproglæring
Tid: Aktiviteten er planlagt for en uges tid i første omgang
Sammenhæng:
X og Y skal lære det danske sprog. Hertil vil vi „skaffe“ et læringsrum for dem udenfor gruppen, dog i en rutinehandling i hverdagen. De er begge to meget selvstændige af deres alder, men mangler sproget (det danske) for at udtrykke sig.
Mål:
Målet med den „pædagogiske borddækning“ er at børnene lærer grundlæggende (danske) begreber omkring bordsituationen. Derudover vil vi gerne inddrage navnene fra de andre børn i gruppen, fordi de to piger, indtil videre, næsten ikke bruger dem.
Målene er at de lærer:
-   begreberne af grundlæggende genstande ved bordet (tallerken, gaffel, glas, mm...)
-   får mere relation til de andre børn (gerne begynder at bruge deres navne i hverdagen)
-   at (begynde) at tælle på dansk (i hvert fald at de har hørt tallene, mere end kun 1, 2 og 3)
-   at sætte ord på det der bruges og skal gøres angående borddækning (fx „dække
bord“, madkasser, mm)
Tegn:
Vi vil gerne se, at de begynder at „snakke“ om selve borddækningen, når vi skal igang.
Derudover skal de kunne forstå, hvad vi vil fra dem (fx når vi spørger efter en tallerken/glas/gaffel/mm eller dække en bestemt plads (fx Z’s plads)). Og de skal kunne benævne tingene selvstændig, når vi viser dem og spørger, hvad det er.
Tiltag:
Vi vil tage de to ind alene og dække bord med dem (måske skal der en ekstra voksen til når madkasserne pakkes ud?).
Den første dag vil vi i fællesskab hente tingene (tallerkener, gafler, glas, mm) og vise hvad vi skal lave. Derudover vil vi løbende spørge dem efter begreberne (dette vil vi også gøre i resten af forløbet).
Anden dag vil vi begynde med at indbygge hurdler. Disse vil bestå i at pigerne får opgaver (en tager glassene, en anden henter madkasserne, osv. samt sætter de ting på bordet). Dog vil vi hjælpe dem med at løse opgaverne idet vi hjælper dem igang (og undervejs). På denne måde vil vi få dem til at indpræge sig begreberne. Hvor vi så er tilbage hos sammenhængene, at de skal gribe tingene for at begribe begrebet.
Den tredje dag skal de så løse opgaverne alene. Vi vil kun sige hvad der skal ske og de skal selvstændig gøre tingene. Det er godt nok et kort forløb, men de to er så selvstændige i forvejen, at de godt kan overkomme kravene.
Hovedfokus ligger på selve begreberne og navnene.
Problemformuleringnen til eksamen kunne lyde:
Hvordan kan vi skabe et pædagogisk læringsrum for andetsprogede vuggestuebørn for at støtte sproglæring og –udvikling?
Herunder: Hvilken indflydelse har babytegn i denne forbindelse?

1 kommentar:

  1. Hej Gruppe

    Lige en kort respons på jeres projektarbejde:

    Jeg har bemærket, at I arbejder med sprogtilegnelsen/begrebslæring i hverdagssituationer. Det er naturligvis oplagt at arbejde med og have fokus på sproget i hverdagen, og jeres tanker passer fint sammen med de overvejelser, I har læst om i den tilhørende litteratur - at det er væsentligt ikke at skille børnene med anden etnisk baggrund/sprogvanskeligheder fra resten af gruppen, da det i sig selv kan have en marginaliserende virkning.

    - Også godt, at I har anvendt SMTTE til planlægning, udførsel og evaluering af arbejdet.

    SvarSlet