Aktivitet 1: "Kulturmødet: Egne oplevelser omkring kulturmøder i pædagogisk arbejde“

by SofaSurfers (Dirk, Christina, Mia og Dominik)

_________________________________________________________

@Helen:

Vi har valgt at dele aktivitet 1 op i en gruppe- og en individuel-del, fordi vi synes, at kun de første 2 spørgsmål reelt retter sig mod gruppebesvarelse. Resten sætter vi alle ind i bloggen som individuel del, for at det ikke skal blive for uoverskuelig på de enkelte blogge.

SofaSurfers

_________________________________________________________

1. Læs teksten ”Kulturmødet i pædagogisk arbejde” og diskuter i gruppen, hvorfor vi skal beskæftige os med et emne som kulturmødet? Hvad er efter din opfattelse begrundel- sen for, at vi skal beskæftige os med emnet?

For at kunne (sam)arbejde med andre kulturer er det nødvendigt at vi kender til dem. Her er det ikke nok at kende det traditionelle kulturbegreb, der sammenfatter hele befolkningsgrupper i en kultur, men også at kende til det moderne kulturbegreb, der betegner den individuelle kulturidentitet.

Vi lever i en globaliseret verden, hvor vidt forskellige kulturer lever med/ved siden af hinanden. Her er det ikke overraskende, at vi i hverdagen har indbyrdes kontakt kulturerne iblandt. For at denne kontakt kan bygge på gensidig respekt og fredelig sameksistens, er vi nød til at forholde os åben overfor den „andens“ kultur. Hverdagen er præget af misforståelser, fordi vi har forskellige kommunikations-/udtryks-former i de forskellige kulturer. Gunna F. Hansen taler for eksempel om lavkontekst- og højkontekst-sprog ¹. I lavkontekst-spog (Nordeuropa) er vores sproglige udtryk centralt, mens i højkontekst-sprog (Sydeuropa og Mellemøsten) bliver lagt stor betydning i kropssproget og udtrykket, så man er nød til at skelne mellem dem. Dette er i høj grad medansvarlig for forskellig opgfattelse af hverdagssituationer. Derfor er det vigtigt at overholde nogle generelle regler for dagligt samvær, som Gunna F. Hansen formulerer ret så fint ²:

-    Alle børn, unge og forældre har krav pa at blive mødt med positive forventninger

-    Vi er alle præget af voers baggrund og opvækstvilkår – men vi er ikke bare

     reproduktioner af vores ophav – vi har valgt til og fra undervejs

-   Stereotypier om „den anden“ er naturlige, men en professionel tilgang til andre

     mennesker kræver, at man så vidt muligt „bevarer et åbent sind“

-    Pædagogisk arbejde kræver empati og kommunikation: lyt og lær!

Også forståelsen for den anden kulturs religion og samfundsopbyggelse er af stor betydning for at forstå „den anden“ rigtig.

Vi som (kommende) pædagoger får en voksende opgave i at „håndtere“ samarbejdet/sammenstødet mellem de forskellige kulturer og er får her en stor udfordring i at mægle mellem kulturerne. Så det er et centralt kompetencekrav at vide noget om „verdenskulturen“.

¹ Se Gunna F.  Hansen „Kulturmøder i pædagogisk arbejde“, i Mogens Sørensen „Dansk, kultur og kommunikation“, 3. Udgave 1. Oplag 2011. S. 236

² Se Gunna F.  Hansen „Kulturmøder i pædagogisk arbejde“, i Mogens Sørensen „Dansk, kultur og kommunikation“, 3. Udgave 1. Oplag 2011. S. 233 og 234

2. Hvilke personlige ønsker har du for arbejdet med emnet ”Kulturmøde”. F.eks. hvilken målgruppe har især din interesse?

I forhold til forberedelse på kommende „Kulturmøder“ synes vi at det ville være en fordel for os at vide noget om retorik og kropssprog i forskellige kulturer. Dette kan give os et værktøj til at afkode for os fremmede kommunikationsformer. Derudover kunne det være en fordel at vide noget om gennerelle omgangsformer i forskellige kulturer. Alene det at række hånden frem mod en anden (her en hilsen, andetsteds en trudsel) eller at pege på andre med fingeren, har allerede vidt forskellige betydninger. Ligesom forskellige „sprogtegn“ man bruger i forskellige lande. For eksempel har dette tegn allerede 2 forskellige betydninger nord og syd for vores grænse (D/DK)

Når man kører bil betyder det på den ene side „flot kørt“ og på den anden side af grænsen „røvhul“.

Beskriv eksempler på kulturmøder fra jeres egen hverdag i en institution. Det kan være fra praktik eller arbejdssted. Desuden kan det være lige fra forældresamtalen til unge, som har brug for en særlig indsats.

I vuggestuen oplevede jeg problemer med kulturmøder i forhold til sproget. Vi havde 2 børn med anden etnisk baggrund. Begge børn kunne ikke dansk.

Det ene barns forældre kunne heller ikke dansk, derimod dets faster. Her var det altid svært at formidle forældrene, hvad man syntes var vigtigt for at få barnet med i hverdagen. Rigtig godt var derimod, at moren gerne tog sig meget tid til at „snakke“ med pædagogerne og animerede barnet til at „gå til den“.

Hos det andet barn kunne moren dansk og faren tysk. Her var det en nem kommunikation med dem, da jeg kan begge sprog. Derimod var det svært for barnet at komme ind i gruppen, fordi det ikke turde snakke med de andre børn.

I begge tilfælde hjalp det i forbindelse med et forløb om „babytegn“ og et særlig tilrettelagt sprogligt lærerum (jeg lavede et borddkningsforløb med dem, hvor de lærte banale hverdagsbegreber såsom gaffel, kniv, mm og jeg fik dem animeret til at bruge tegnene, samt lære de andre børns navne). Det tog ikke engang 3 dage, så kunne jeg allerede se de første tegn af kommunikation mellem de to børn og den øvrige gruppe.

I dette tilfælde var den sproglige barriere en hindring i den pædagogiske hverdag, men blev igennem pædagogisk faglighed integreret i institutionens hverdag. Idet vi tog de to børn ud af gruppen (andre fik også lov til at dække bord af og til, dog altid med en af de to piger) i en daglig rutine, der flød ind i den almindelige hverdag af alle, havde vi mulighed for at nedbryde (de sproglige) kulturgrænser.