Aktivitet 4: Projektperiode

Dirk, Mia og Dominik

_______________________________________________________________________________________________

Som emne har vi valgt ”begrebslæring hos tosprogede vuggestuebørn med anden etnisk baggrund”.

Hvordan kan vi fremme sproglæringen hos børn med anden etnisk baggrund med særligt fokus på begrebslæring?

Vi har valgt emnet, fordi en af os har haft 2 børn med anden etnisk baggrund i praktikken. Børnene fandt hurtigt ind i gruppen og det danske sprog, idet der blev skabt et ekstra læringsrum for dem i form af et konstrueret forløb omkring borddækning. I forbindelse med det skabte læringsrum, blev der sat et andet forløb igang sideløbende, der havde ”babytegn” som indhold.

Fordi disse to forløb supplerede hinanden rigtig godt og hurtigt gav gode resultater, og begge har et konkret fokus på begrebslæring, har vi valgt at skrive om dette.

Aktivitet 3: "Pædagogens opgaver i kulturmødet/løsningsmodeller"

1. Hvordan kan pædagogen forholde sig professionelt i kulturmødet med f.eks. forældre af anden etnisk baggrund? (eller andre kulturmøder)?

Man skal være åben i kropssproget. Her er det vigtigt, at man har et inviterende sprog, ikke afvisende (fx arme krydset over brystet). Der skal gives plads til modparten for at formulere sig, det nytter ikke at afslutte sætninger og ord for ham/hende, det giver pres. Derudover gælder der de samme (generelle) regler for kommunikation [1]:

-   Alle børn, unge og forældre har krav pa at blive mødt med positive forventninger

-       Vi er alle præget af vores baggrund og opvækstvilkår – men vi er ikke bare reproduktioner af vores ophav – vi har valgt til og fra undervejs

-       Stereotypier om „den anden“ er naturlige, men en professionel tilgang til andre mennesker kræver, at man så vidt muligt bevarer et åbent sind

-       Pædagogisk arbejde kræver empati og kommunikation: lyt og lær!

Aktivitet 2: "Fokuspunkter i kulturmødet"

Diskuter i gruppen, forholdet i at vi er tilbøjelige til at kategorisere børn, unge, voksne og brugere:

Følgende er et kort resume af vores gruppesnak:

At forholde os til vores medmennesker ved hjælp af kategorisering er et forsøg på at skabe overskuelighed. Ved at inddele vores medmennesker i idealtyper bliver verdenen lettere at overskue – dette medfører dog en risiko for, at vi danner os nogle stereotype billeder af hvordan ”de andre” er. Ved en kategorisering indskrænkes åbenheden for den kompleksitet der ligger i kulturelle udviklingsprocesser, nemlig, at vi danner os selv og vores i identitet og dermed kultur, i et samspil med vores omverden. Kulturdannelse er altså en samspilsproces der forsimples ved en rigid kategorisering af ”dem og os-stereotypier”. Dette med en konsekvens for de mennesker der i et på forhånd givet magt-hierarki er ”de andre”, ”Tilflytterne”, ”indvandrerne”. En manglende åbenhed og vilje til at se, hvad disse andre kan bidrage med til et kulturelt fællesskab er hæmmende og forhindrende for disse menneskers kulturelle udvikling og dermed hæmmende for en succesfuld integration – hvad enten det er i samfundet generelt eller for det enkelte barn med anden etnisk baggrund i en børnehave. Vejen til kulturel udvikling og vellykket integration må derved være givet ved, erkendelsen af det nødvendige i åben faglighed og viden.