Diskuter i gruppen, forholdet
i at vi er tilbøjelige til at kategorisere børn, unge, voksne og brugere:
Følgende er et kort resume af vores gruppesnak:
At forholde os til vores medmennesker ved hjælp af kategorisering er et
forsøg på at skabe overskuelighed. Ved at inddele vores medmennesker i
idealtyper bliver verdenen lettere at overskue – dette medfører dog en risiko
for, at vi danner os nogle stereotype billeder af hvordan ”de andre” er. Ved en
kategorisering indskrænkes åbenheden for den kompleksitet der ligger i
kulturelle udviklingsprocesser, nemlig, at vi danner os selv og vores i
identitet og dermed kultur, i et samspil med vores omverden. Kulturdannelse er
altså en samspilsproces der forsimples ved en rigid kategorisering af ”dem og
os-stereotypier”. Dette med en konsekvens for de mennesker der i et på forhånd
givet magt-hierarki er ”de andre”, ”Tilflytterne”, ”indvandrerne”. En manglende
åbenhed og vilje til at se, hvad disse andre kan bidrage med til et kulturelt
fællesskab er hæmmende og forhindrende for disse menneskers kulturelle
udvikling og dermed hæmmende for en succesfuld integration – hvad enten det er
i samfundet generelt eller for det enkelte barn med anden etnisk baggrund i en
børnehave. Vejen til kulturel udvikling og vellykket integration må derved være
givet ved, erkendelsen af det nødvendige i åben faglighed og viden.